Velkommen til Retrolamper.dk, Danmarks største og bedste side om retro lamper. Her på siden vil du kunne finde information om alle mulige former for retrolamper, samt gode tips og råd til lamperne. God fornøjelse.

Eksempler på retro lamper

Her kan du se nogle af de retro lamper der findes på nettet. Disse lamper er nye lamper forstået på den måde at de er ny-produceret, men i et retro design. Man kan også finde lamper der rent faktisk er mange år gamle, det kan du læse mere om længere nede på siden.

 

Hvad er en retro lampe

Der findes ikke som sådan en fast definition på hvad en retro lampe er, men det er en lampe som er retro, altså gammel. Der findes retrolamper som er lavet som nye og som bare ligner gammeldags lamper men er lavet i moderne kvalitet, og så findes der retro lamper som er lamper der rent faktisk stammer fra 70’erne og 80’erne.

 

Her vil der så som regel enten være tale om lamper som har stået ét sted, og er blevet passet meget godt på, eller lamper som er blevet shinet op, og på den måde fremstår nye og flotte selvom de er 30-40 år gamle.

retro lamper 

Unikke retro lamper

Man kan også få helt unikke retro lamper, disse er nogle af de fedeste. Her er der tale om lamper som er blevet lavet af forskellige dele af gamle lamper. Der er simpelthen nogle (man kan vel næsten kalde dem kunstnere), som har fundet forskellige dele af gamle lamper og sat dem sammen på nye spændende måder.

Man får her meget unikke lamper som ser super fede ud, og samtidig fortæller en historie. Disse lamper er ikke nødvendigvis helt billige, men det er heller ikke nogle man køber kun fordi de skal lyse. Nej, man køber dem netop på grund af historien, på grund af designet, og fordi der ikke er er andre der har en lampe helt tilsvarende.

 

Hvad koster en retro lampe

Priserne på retro lamper afhænger meget af hvilken lampe det er du gerne vil købe, og det kan være svært at svare på helt præcis hvad en retro lampe koster.

Hvis vi starter i den helt billige ende vil du på loppemarkeder nogle gange kunne finde lamper der er meget gamle og billige. På sin vis kan de vel godt kaldes retrolamper, men de fleste vil nok bare kalde dem gamle lamper, måske endda skrald. Men de er meget billige.

 

Lidt længere oppe på prisskalaen finder vi lamper der er nyproduceret, men i et gammelt design. Disse lamper har den fordel at de kan masseproduceres, og derfor koster de heller ikke helt så meget. Tit bruger man også billigere materialer, og på den måde kan man få en lampe til en ganske overkommelig pris. Der er godt nok ikke tale om en helt rigtig retro lampe men mere en retro-lignenden lampe, men kan man leve med det er det specielt et godt bud.

 

Dyrere endnu er de lamper der er 30-40 år gamle, og som er i god stand. Altså rigtige retro lamper. Også her er der selvfølgelig mange forskellige prisklasser, afhængig af hvor god stand lampen er i, hvor meget den kostede fra ny, hvor mange der findes, hvor lækker lampen er, osv. Her afspejler pris og kvalitet meget hinanden. De lækre, sjældne lamper er dyre, mens de lamper der ikke er helt er så godt vedligeholdt og ikke er så pæne koster relativt mindre.

 

De dyreste lamper er de unikke retro lamper. De lamper som er lavet specielt af dele fra gamle lamper, og som er sat sammen helt specielt. Det er ikke underligt at disse lamper er de dyreste. Det er der flere grunde til:

  1. For det første er de super fede, og folk vil gerne betale meget for dem. Udbud og efterspørgsel følger hinanden, og når der er mange der gerne vil betale for en retro lampe i god kvalitet, ja så kommer der også et marked for det.
  2. For det andet tager lamperne lang tid at lave. Første skal man ud at finde alle de forskellige dele. Det tager både tid, kræver god viden, og koster penge. Derefter skal man shine alle delene op. Har man fundet noget med rust på skal det først fjernes. Pletter skal væk, indgroet snavs fjernes osv.
    Når man har gjort det starter det rigtige arbejde for alvor. Nu skal lamperne nemlig sættes sammen, og det kræver både tid, fingerspidsfornemmelse, en smag for design og en generelt god stil.
    Når så alle delene er sat sammen skal den igennem en sidste afrunding og afpudsning før lamperne er færdige og klar til at komme ud til salg.
  3. Det er kunst. Når du køber sådan en unik retro lampe køber du ikke bare en lampe der kan lyse. Du køber et kunstværk, som kommer til at pryde og definere dit rum. Et funktionelt kunstværk som folk kommer til at bemærke og anerkende så snart de træder ind i rummet.
  4. Det er høj kvalitet. Hver enkelt del af lampen, og hver enkelt led i processen, er lavet i højeste kvalitet. Køber man sådanne lamper skal alt være ordentligt, og det er det også. Kvalitetskunst koster. Men det er pengene værd.

 

Det var lidt om hvor meget de forskellige slags retro lamper koster. Det er den ene del der afgører prisen. Den anden del er hvilken type lampe der er tale om. Det er klart at en skrivebordslampe eller natlampe koster væsentligt mindre end en retro spisebordslampe eller en retro stuelampe. Skal du have et overslag over hvor meget din lampe kommer til at koste skal du altså både have gjort dig klart hvilken type lampe der er tale om, og hvilken kvalitet / type du ønsker.

 

Retro lamper online

På det seneste er der begyndt at komme flere og flere netbutikker der sælger retro lamper online. Det kan være en rigtig god mulighed at købe sin lampe online, da man får en række fordele ved et online køb.

 

For det første får man et meget større udvalg. En almindelig retro butik har måske en 2-3-4 forskellige retro lamper af den type man gerne vil købe, og det kan måske også være nok hvis man bor i København eller Århus og gider gå alle butikkerne igennem. Gør man ikke det kan man også kigge på nettet. Her er udvalget nemlig meget større, og man kan i ro og mag sidde og kigge de forskellige modeller og muligheder igennem.

 

En anden fordel er at lampen bliver leveret hjem til en. Hvis man har prøvet selv at skulle transportere en stor spisebordslampe hjem ved man at det ikke er nemt. Specielt retro lamper er svære at transportere da de jo kommer fuldt samlet, og ikke pakket sammen i en kasse fra fabrikken. Køber du online bliver din retro lampe sendt hjem til dig. Meget, meget nemmere.

 

Hvordan køber man

Det er super nemt at købe retro lamper på nettet. Du finder først den lampe på siden du gerne vil have. Dernæst har de fleste sider et webshop-system, så du lægger bare lampen i kurven, og går videre til at indtaste adresse. Fuldstændig ligesom du gør det i en hvilken som helst anden netbutik.

Når du har indtastet adresse og valgt leveringsform er det tid til betaling. Nogle butikker har sat betaling op med dankort og visa-kort, nogle bruger betalingsløsningen paypal, og andre igen tager betaling via bankoverførsel eller efterkrav.

Vælg den betalingsform der passer dig bedst. Nu skal skal du bare vente på at din retro lampe bliver sendt til dig.

 

Retro Lamper Kbh

Der er en masse forskellige muligheder for at finde retro lamper i København, og mange af dem kan være et godt supplement til søgningen på nettet. Vi nævner i flæng:

  • Loppemarkeder. Nogle gange kan du være heldig at finde en fed retro lampe til en billig pris på et loppemarked
  • Retrobutikker. Der findes i Kbh forskellige retrobutikker der har specialiseret sig i retro udstyr, og således også retro lamper. Her er priserne som regel høje, men du kan bruge dem til at finde inspiration.
  • Genbrugsbutikker. Også i genbrugsbutikker kan du nogle gange finde fede retro lamper. Det vil her oftest være de mindre modeller de har, som f.eks. retro læselamper eller retro bordlamper. De større som loftslamper og standerlamper er oftest for store til at blive fundet i en genbrugsbutik.

 

Retro Lamper Århus

Også i Århus er der gode muligheder for at finde lækre retro lamper. Du kan kigge nogle af de samme steder som vi foreslår man kigger i København, og så bør du også sørge for at supplere din søgning med en søgning på nettet for på den måde at sørge for at du finder lige den retro lampe du godt kan lide.

 

Yderligere læsning

Hvis du vil vide mere om retro lamper eller retro generelt anbefaler vi at du prøver at kigge på nogle af nedenstående links:

 

http://da.wikipedia.org/wiki/Lampe

http://en.wikipedia.org/wiki/Retro_style

http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Sprog/Fremmedord/Sammens%C3%A6tningsled/retro-